HANDELSVILKÅR FOR KØB PÅ NETTET

B1 Rødovre Centrum ApS
c/o Milo Lyd og Billede ApS Rødovre Centrum 1 M, st. 22.
2610 Rødovre
Telefon: 36 41 00 11
E-mail: butik@milolydogbillede.dk
CVR 38739999

Betaling/SSL

I vores webshop kan du betale med:

  • Dankort
  • eDankort
  • VISA
  • MobilePay
  • Forbrugsforeningen
  • MasterCard
  • Anyday

Alle priser er i danske kroner (DKK). De er gebytfri og inklusive 25% moms. Vi benytter SSL teknologien (secure socket layer) til at kryptere dine data, således at ingen andre har mulighed for at læse de oplysninger du sender til os via nettet. Endvidere gemmer vi ikke kreditkort oplysninger.

Er du i tvivl om sikkerheden ved betalingskort, kan du kontakte os via butik@milolydogbillede.dk.

Når du benytter betalingskort, trækker vi først beløbet ved afsendelse/afhentning af bestillingen.

Betaling via Sparxpres

Ved et samlet kreditbeløb på 3.398 kr. over 24 mdr.: Månedlig ydelse kr. 191 – Samlede kreditomkostninger kr. 1.176 – Samlet beløb der skal betales tilbage er kr. 4.574 – Årlig fast debitorrente 0,00%. ÅOP 34,92%. Der forudsættes betaling via Betalingsservice. Lånet kræver normal kreditvurdering jf. Sparxpres’ gældende politikker. Der er fortrydelsesret.

Betaling via ViaBill

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den 20. i hver måned. Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,-. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr. Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpres. Læs mere her: www.viabill.dk/kredit

Betaling via Anyday

Når du vælger at betale med Anyday, trækkes første betaling når varen afsendes. Derefter vil du betale din månedlige ydelse på sidste hverdag fra den kommende måned, og tre måneder frem.
Der bliver ikke pålagt gebyrer og renter til dit køb, såfremt du betaler til tiden. Hvis du returnerer dit køb, vil aftalen med Anyday ophøre automatisk.

Internet tilbud og Outlet / Afhentningstilbud

Tilbud på vores hjemmeside, der er markeret med ” Internet Tilbud”, er ekstraordinære gode tilbud som vi har lavet.
For disse tilbud gælder, at tilbuddet KUN kan bestilles via e-shoppen.
Afhentningstilbud er tilbud der skal afhentes i butikken og fragt kan tilkøbes.
Desuden vil købet IKKE være omfattet af vores udvidede garantiregler. Det gælder 36 måneders garanti til Club Panasonic medlemmer forhør dig nærmere hvis du er i tvivl.
Til gengæld er købet naturligvis stadig omfattet af købelovens bestemmelser.

Leveringstid og fragt

Vores normale leveringstid er typisk dag til dag levering, Hvis det er vare fra fjernlager beregnes 3-5 hverdage, fra du har modtaget bekræftelsen på din bestilling.
Hvis du bestiller varer som er midlertidigt udsolgt, vil du blive informeret via e-mail med oplysning om leveringstidspunkt.
Ønskes en vare ikke grundet forlænget leveringstid/restordre, har du naturligvis mulighed for at afbestille varen.

Alle bestillinger over kr. 499,- fra 1 kg til og med 30 kg leveres fragtfrit (kr. 0,-) hele landet med GLS.
Dog max 20 kilo til GLS Pakkeshop.
Fragt till erhverv 99,- 
Fragt på varer over 30 kg udgør, kr. 399,-
Straks levering fra butik til Storkøbenhavn, kr. 399,-

Skulle der være fejl i fragt beregning eller spørgsmål, så kontakt os gerne på 36 41 00 11

Varer sendes alene til adresser i Danmark.

Forbrugerbeskyttelse

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte René Milo. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag – uanset beløbets størrelse. Læs mere her hos e-mærket.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

PriceRunner købsgaranti

Få dit køb sikret op til 50.000 kroner, hvis noget skulle gå galt i forbindelse med dit køb. Som medlem på PriceRunner får du altid Købsgaranti hos os. Denne ydelse koster intet og gælder for alle medlemmer der er logget ind på PriceRunner.

Købsgarantien omfatter situationer, hvor butikker ikke påtager sig deres ansvar ifølge købeloven og løser problemet inden for 60 dage. Garantien gælder kun forbrugere, der er bosiddende i Danmark.

For dig, der ikke er medlem på PriceRunner og har besøgt os via deres tjeneste, så kan du stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er inden for en time at registrere dig på deres hjemmeside. Det er gratis og tager kun et øjeblik.

For at Købsgarantien skal gælde er det nødvendigt, at bestillingen er adresseret til dig som forbruger. Du har ret til erstatning, hvis noget går galt i forbindelse med dit køb såsom at varen er ødelagt, en vare mangler ved levering, varen er forkert eller fejlbehæftet eller leveringen udebliver.

Du får kun erstatning for den direkte økonomiske skade, du har lidt, anskaffelsesomkostninger og fragtudgifter. Købsgarantien inkluderer altså ikke erstatning for andre direkte eller indirekte omkostninger, værditab eller udeblevne indtægter.

På PriceRunner finder du en liste med kategorier, der er undtaget garantien, samt de gældende betingelser.

Kun en del af butikkerne på PriceRunner er omfattet af Købsgarantien. Vi er en af disse butikker. På deres tjeneste er butikker, der er omfattet af garantien, markeret med Købsgaranti-symbolet ved deres navn. Målet med Købsgarantien er, at forbrugere, der handler på nettet, skal kunne føle sig mere trygge.

Hvis der er noget galt med produktet (reklamationsret)

Købelovens mangelregler finder anvendelse på varekøb hos milolydogbillede.dk.
Når du handler på milolydogbillede.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen være rettidig.
Ved reklamation skal varen afleveres/sendes til B1 Rødovre Centrum ApS, c/o Milo Lyd og Billede ApS Rødovre Centrum 1 M, st. 22.
2610 Rødovre. Herefter vil vi informere dig om det videre forløb.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Vi har brug for følgende information, hvis du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelsen, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på nettet hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:

  1. Har modtaget din vare
  2. Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvist
  3. Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Klik her for at gå til fortrydelsesformular

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varer uden samtidig at give os tydelig meddelelse herom.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder bl.a. for: større TV o. lign.
Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til kr. 699,-

Du kan altid vælge selv, at aflevere varen direkte til os.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Udførte ikke finansielle tjenesteydelser, hvis leveringen af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.

  1. Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
  2. Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.
  3. Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om.
  4. Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som forbrugeren har brudt plomberingen på.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købesummen retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købesummen retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købesummen

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købesummen.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale og har modtaget varen. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen, da dette fremmer ekspeditionen. Fremsendes varen ikke i original emballage med tilhørende betjeningsanvisninger, evt. fjernbetjening og andet medfølgende tilbehør, anses dette som en værdiforringelse af varen, som du hæfter for.

Sikkerhed ved brug af betalingskort

Til alle betalingstransaktioner med betalingskort bruger vi et sikkert betalingssystem, hostet og drevet af QuickPay. Løsningen omfatter bl.a. kryptering af overførsler, kryptering af lagrede informationer, en omfattende systematisk test, virusbeskyttelse og anvendelse af krypterings-certifikat. Du vil blive afkrævet kortnummer og udløbsdato samt kontrolciffer ved betaling med kreditkort. Der skal ikke afgives pinkode i forbindelse med køb på Internettet.

Forbehold

I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen.

Prisfejl
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

Farver
Vi har gjort alt for at vise farver på skærmen så præcist som muligt, men de kan variere fra originalen på grund af indstillingerne på din skærm eller printer, såsom kontrast, lysstyrke, mætning, type skærm osv.

Persondatapolitik

Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din bestilling – herunder navn, adresse, telefonnummer, e-mail og hvilke varedata, som vedrører dig.
Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt og vil aldrig blive videregivet til tredjepart. Når der indsamles personoplysninger via vores webshop, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Oplysninger opbevares maksimum 5 år hvorefter de slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige er B1 Rødovre Centrum ApS

Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret og oplysningerne opbevares ikke krypteret. Du kan når som helst blive slettet fra databasen ved at give os besked pr. telefon eller e-mail.

Som registreret hos B1 Rødovre Centrum ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til butik@milolydogbillede.dk.

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 16.01.2020